Derfor rammer vejrappen ofte forkert om sommeren

– og hvorfor det ikke nødvendigvis betyder, at prognosen er dårlig

Af Thomas Mørk, meteorolog.

Du har pakket parasollen, fyldt picnickurven og fundet solbrillerne frem. Din vejrapp lovede sol hele eftermiddagen.

Men idet du træder ud, falder de første tunge dråber. Én sky bliver til ti – og pludselig står du midt i et uventet regnskyl. Kender du det?

Vejrapps er smarte, men sommervejret sætter dem på prøve. Især i sommermånederne er der stor risiko for, at vejrsymbolet ikke rammer det, du faktisk oplever.

Det skyldes ikke nødvendigvis, at selve prognosen er forkert – men ofte, at vejrets placering eller oversættelsen til symboler halter.

Små forskydninger – store forskelle

Tænk på vejret som et skakbræt med skiftevis sol og byger – solen på de hvide felter, regnen på de sorte. Hvis mønstret rykker sig blot én tern, oplever du det stik modsatte vejr, end det appen viste.

Og selvom det overordnede vejrbillede (skakbrættet) er korrekt, kan en lille forskydning gøre stor forskel for netop dig.

Sommervejret er spættet og ustadigt

Sommervejret i Danmark er ofte præget af et pletvist mønster: sol, skyer og byger fordelt ujævnt over landet.

Kører du 30-40 kilometer på en sommerdag, kan du opleve både tørvejr, regn og solskin undervejs – og måske få en fornemmelse for den variation, som vejrprognoserne prøver at ramme.

Men ligger du stille – på terrassen eller stranden – og bliver overrasket af en byge, føles det som om appen tog fejl. Selvom den faktisk ramte den overordnede vejrtype meget godt.

Vejrsymboler viser ikke usikkerhed

En stor udfordring er, hvordan prognoser vises i apps.

Ofte får du ét symbol for ét tidspunkt – fx sol, sky eller regn – uden information om usikkerhed eller lokal variation.

Har prognosen fx en byge over Nørresundby, men sol over Aalborg, får du vist sol, hvis du er i Aalborg, selvom virkeligheden ved små forskydninger sagtens kan blive stik modsat. Og så vil alle i både Nørresundby og Aalborg få en forkert prognose.

En bedre tilgang er at supplere symbolet med sandsynlighed eller et interval for nedbør – som fx YR allerede gør.

Nogle gange tager prognosen fejl

Det er dog ikke kun placeringen, der kan drille. Sommerbyger dannes, når solen opvarmer jordoverfladen, og varm luft stiger til vejrs. Men processen afhænger af små variationer i terræn, skydække og fugtighed.

Derfor kan byger opstå tidligere, senere – eller slet ikke – selvom alle forudsætninger ellers var på plads.

Det påvirker både timing, intensitet og placering – og gør det vanskeligt at ramme helt plet med ét symbol i en app.

Når bedre prognoser skaber nye udfordringer

I dag er vejrudsigter langt mere detaljerede end for bare få år siden. Prognosernes opløsning er steget – og det betyder, at de er blevet bedre til at forudsige mønstre og intensitet. Men det har også en bagside.

Jo mindre felterne på “skakbrættet” er, jo flere er der – og jo større er risikoen for, at vejret lige netop dér, hvor du er, afviger fra det, symbolet viser. Med andre ord: Den samlede prognose er blevet bedre, men oplevelsen kan føles mere upræcis.

Så hvad kan du bruge prognosen til?

Når vejrappen rammer forkert, skyldes det altså sjældent, at hele prognosen er ved siden af. Oftest handler det om:

• Små forskydninger i bygernes placering
• Manglende angivelse af usikkerhed i symboler
• Uforudsigelig timing i vejrets udvikling

Og ja – om sommeren trækker store tordenuvejr også op over os. De har deres helt egne usikkerheder. Men det er en historie til en anden gang.

Sommervejret er kort sagt mere lunefuldt – og det stiller store krav til både os meteorologer og dine vejrapps.

Næste gang regnen overrasker, er det måske ikke prognosen, der var forkert. Den ramte bare én tern forkert.